Køb
af kat
Da jeg selvfølgelig ønsker det bedste
for mine katte stiller jeg derfor visse krav til deres nye hjem. Maine
Coons er forholdsvis sociale dyr, og derfor sælger jeg nødigt
en killing til et hjem hvor der ikke er, eller er planer, om at anskaffe
sig en artsfælle eller evt. en hund.
Når killingerne er klar til at flytte hjemmefra,
er de 12 uger gamle, chippet eller øretatoveret, vaccineret
1. gang og har fået deres FIFé stamtavle. Ligeledes har
killingerne været i gennem en sundhedstest hos min dyrlæge.
Jeg forventer at katten vil blive vaccineret årligt, og kommer
til dyrlægen hvis det skønnes nødvendigt.
Disse, og andre, betingelser skal der skrives under
på i købskontrakten, som kan ses længere nede på
siden.
Det vil være muligt at reservere en kat, hvis
man ønsker det. Det koster 500 kr i depositum, og det trækkes
selvfølgelig fra prisen på killingen. Køber
man to katte får man 500 kr i rabat.
Købskontrakt
Kattens navn: |
Farve: |
Født: |
Stambogsnr: |
Far: |
Stambogsnr: |
Mor: |
Stambogsnr: |
Katten er solgt som: Kælekat ? Avlskat ?
Dato: _____________ Pris: ______________ kr.
Købers forpligtelser:
1 . Katten må ikke aflives eller bortgives uden sælgers
samtykke. Er katten solgt som avlskat, må den ligeledes ikke
neutraliseres uden sælger er informeret om dette mindst 8 uger
før.
2 . Katten skal vaccineres en gang årligt, og desuden tages
til dyrlægen hvis det skønnes nødvendigt. En hver
tvivl skal altid være til kattens fordel.
3 . Katten skal holdes fri for lopper, indvoldsorm og andre former
for parasitter.
4 . Hvis ovenstående punkter ikke overholdes, har sælger
ret til at forlange katten tilbage til halv salgspris.
Sælgers forpligtelser:
1. Katten har været i gennem en sundhedsattest hos egen dyrlæge.
Den har fået 1. vaccination og er blevet behandlet mod indvoldsorm
inden den overdrages til køber.
2. Er katten solgt som avlskat, og har været i gennem parringer
med fire forskellige fertile katte uden resultat, vil prisen der adskiller
avlskat og kælekat tilbagebetales. Dog skal katten være
neutraliseret først. (På købers egen regning)
3. Viser det sig at katten har en arvelig sygdom, der gør at
katten må aflives inden for det første år, tilbydes
køber en ny kat. (Dokumentation fra en autoriseret dyrlæge,
på at det er en arvelig sygdom skal forvises.)
4. Sælger vil efter bedste evne stå til rådighed
for køber med råd og vejledning ang. foder, daglig pleje,
udstilling, opdræt og hvad der ellers måtte være
af spørgsmål fra køber.
5. Øvrige bemærkninger:
Ovenstående er gennemlæst og accepteret.
| _________________________ |
__________________________ |
| Dato & underskrift (Køber) |
Dato & underskrift (Sælger) |